Velkommen > Kommentarer > Fjernbehandling
Lene Møller Andersen - Kinesiolog

Fjernbehandling

Hent min artikel om Fjernbehandling her.

En metode til at afhjælpe psykiske og fysiske symptomer hos klienter, uden at de selv er til stede.
 
På et kinesiologikursus for mange år tilbage lærte jeg om fjernbehandling. Jeg var skeptisk, syntes det var for langt ude, troede ikke på det.
Men en dag kom min veninde med en vatpind, vædet med spyt i den ene ende og urin i den anden.. Det var fra en baby, som var ca. en måned gammel. Babyen ville ikke tage næring til sig og havde udviklet eksem over hele kroppen.
Jeg testede og healede babyen igennem min veninde ved at lægge vatpinden på hendes mave ud for navlen. Senere hørte jeg, at barnet havde fordoblet sit fødeindtag på en uge, og at eksemen efter 14 dage var væk, uden anden behandling.
Hverken mor eller barn har siden haft behov for behandling.

Efter at have arbejdet med fjernbehandling igennem 15 år sidder jeg stadig med en undren over, at det virker, at der nogle gange skal så lidt til og at det overhovedet kan lade sig gøre.

Mit fokus i den følgende case om ” Anne” er derfor: Hvad sker der under en fjernbehandling? Hvad er det, der hjælper og hvorfor?
                                                                                                              
Anne er en kvinde på ca. 40 år, som jeg har behandlet i min klinik nogle gange. Hun lider af en kraftig angst og kan have svært ved at være sammen med andre mennesker, at adskille sig fra dem. Hun har en enkelt gang været indlagt på psykiatrisk afdeling i en psykose.

Anne bor i en anden del af landet og ringer, når hun har problemer, som hun ikke selv kan komme ud af.

Casen
Anne ringer og spørger, om jeg kan hjælpe hende. Hun fortæller, at hun ikke kan mærke sig selv, og at hun er ked af det hele tiden.
Jeg tænker på hende, mens jeg mentalt stiller spørgsmålet: ”Kan jeg hjælpe Anne”. Jeg bruger en fingertest til at få svar med og får svaret ”ja”.

Ved en fingertest bruger jeg et let tryk fra min langemand mod min pegefinger, hvis pegefingeren beholder sin styrke på trods af trykket, er svaret ”ja”, hvis pegefingeren falder, er svaret ”nej”.

Jeg spørger hende, hvad hun selv mener årsagen er, og hun fortæller, at den unge pige, som hun har været handicaphjælper for, er død.  Hun forklarer mig, at hun i sit arbejdsforhold i den handicappede piges hjem var nået til en god afbalanceret kontakt til pigen. På trods af pigens multihandicap og svære livsbetingelser formåede Anne at slippe ansvaret, når hun gik ud af døren.
Desværre var der begyndt at opstå nogle problemer imellem Anne og pigens moder. Annes opfattelse var, at pigens mor reagerede negativt, fordi hun kunne se, at der var ro om pigen i Annes kontakt med hende. Pigens mor var begyndt at kontrollere hende ned i mindste detalje, hvilket gjorde Anne både vred og ked af det.  Før Anne mødte ind på vagt, havde hun flere gange tænkt, at hun ville have snakket med moderen, men netop de dage havde moderens opførsel været helt modsat.  Anne var begyndt at blive forvirret, og havde derfor valgt at koncentrere sig om det, hun var ansat til, nemlig at passe pigen. Hvis pigen ikke var død, og hvis arbejdsforholdet havde fortsat, mente Anne, at hun ville få sværere og sværere ved at holde sig afgrænset, når hun ikke kunne få snakket med moderen om problemet og havde derfor overvejet at stoppe.

Da hun fik at vide, at pigen var død, tænkte hun på, at det sikkert var svært for pigens mor at slippe pigen, men hun kunne mærke, at hun selv havde et fornuftigt og afgrænset forhold til det problem.

Efter nogle dage, da hun kørte forbi den døde piges hus, blev hun opmærksom på, at hun alligevel blev følelsesmæssigt involveret, at hun blev vred på pigens mor over bindingen til pigen og at hun fik en ansvarsfølelse overfor pigen.
Da hun nåede sit mål, var hun tæt på gråden og da hun senere vendte hjem, fik hun mavekrampe, lange grådanfald og endte i mismod. Hun oplevede, at hun mistede fornemmelsen af sig selv og sine følelser og i stedet var i en tilstand, hvor hun kun kunne mærke sig selv udenpå huden, som hun formulerede det.

Fjernbehandling af Anne.
Mens jeg lytter til Anne, mærker jeg intuitivt, hvor problemet ligger. Den intuitive fornemmelse kommer før den tænkte tanke og det er vigtigt, at jeg er helt neutral og ikke på forhånd tror, at jeg kender svaret. Nogle gange er informationerne direkte i modstrid med, hvad jeg har lært, men selvom jeg ikke nødvendigvis forstår alt, hvad jeg får information om, er det min erfaring, at jeg godt kan stole på det.
For at sikre mig, at det er de rigtige svar, jeg får, tjekker jeg ved hjælp af fingertesten, som giver mig et ”ja” eller et ”nej”.
Jeg får en fornemmelse af, at Anne ikke er til stede med sin voksne bevidsthed. Ved hjælp af fingertesten finder jeg ud af, at min intuition er rigtig. Jeg spørger Anne, hvor gammel hun tror, hun er, når hun har det sådan, og hun svarer 10 år. Jeg tjekker med fingertesten og får ”ja”.
Dvs. at Anne er regredieret til en periode imellem 10 og 11 års alderen. Jeg spørger Anne, om hun kan huske, hvad der skete i den alder. Hun fortæller, at hun ofte havde en oplevelse af at stå imellem sin mor og far.

Anne fortæller, at hendes mor var svag, og at faderen havde stor magt over moderen både fysisk og psykisk. Anne oplever som den lille pige, at hun skal passe på sin moder. Hun kommer derved i klemme imellem faderen og moderen, så hun slet ikke kan mærke eller reagere på sine egne behov.


For at få svar på, hvordan Anne skal hjælpes, bruger jeg igen fingertesten til at få svar på en række spørgsmål. Jeg har inddelt spørgsmålene i 4 grupper:

 Struktur, som er alt det fysiske i kroppen.
 Kemi, som er alt det kemiske i kroppen, så som hormonproduktion, ernæring, vitaminer og mineraler
 Psyke, som er følelser, tanker og tro.
 Energi, som ifølge orientalsk medicin består af:
a )energibaner/ meridianer/, som følger et bestemt mønster i kroppen og har forbindelse til alt det fysiske i kroppen.
b) chakraer/ energibundter, hvoraf der er 7, og som ligger fra issen ned langs med ryggen og går igennem kroppen, og som har forbindelse med
c) Auraen/energifeltet udenom kroppen, som er personens udstråling.

Min fornemmelse er, at Anne er slået ud i sit energisystem. Jeg fingertester og får et” ja ”
Ligeledes får jeg et ”ja” til, at det er healing, jeg skal foretage mig, og at det kan gøres på afstand.
Hvis svaret havde været, f.eks. struktur, kunne det have drejet sig om kranio sakral terapi, lægebehandling, massage o. lign, og så havde jeg fået nej til, at jeg kunne hjælpe hende via fjernbehandling.
     
Jeg får en intuitiv fornemmelse af, at jeg skal heale ud fra venstre tinding og tjekker ved hjælp af fingertesten. Jeg beder Anne om at stå med begge ben på gulvet og samtidig tænke på den døde handicappede pige. Imens healer jeg igennem mig selv ved at holde min venstre hånd ud for min venstre tinding. Bagefter skal Anne tænke på den døde piges mor, og jeg gentager healingen.  Når jeg mærker en pulsation i hånden, er healingen færdig.

Annes reaktion på fjernbehandlingen
Annes vrede på pigens moder forsvinder, og hun kan se moderen ”udenfor sig selv” Anne kan igen mærke sig selv.

Vi snakker lidt om Annes angst og afslutter samtalen.

Annes egen beskrivelse af fjernbehandlingen efter nogle dage:
Sådan som jeg oplever det, opstår ” trekanten ”og derefter medfølgende ”at miste mig selv” ved at smerten tiltrækker noget uhensigtsmæssigt. Jeg føler med pigen, er vred på moderen og vil hjælpe. Jeg (den lille pige inden i mig) vil redde verden. Det er for svært og så forsvinder jeg. Smerten tiltrækker og vreden binder.
Jeg har et utrolig stort angstniveau for tiden og efter fjernbehandlingen den dag havde jeg en god kontakt til mig selv igen.  Det er det, fjernbehandlingen kan. Den giver mig kontakt med mig selv.
Det vigtigste er at blive sat fri, så jeg selv kan komme i bevægelse igen og komme videre.

Det, at Lene og jeg umiddelbart efter fjernhealingen havde en dialog om andre ting, kom til at fylde, fordi der på den måde kom fokus på nogen meget grundlæggende og dybe ting . Angsten fik lige pludselig en årsag og et ansigt, og nu tror jeg på, at jeg en dag kan blive anderledes.

Efter at det de sidste dage er blevet synligt for mig, hvor meget angsten har fyldt og fylder, kan jeg se, at jeg ved hjælp af fjernbehandlingern får hjælp til at kode handlingsreaktioner om. Tidligere ville jeg i de situationer først være lammet af afmagt og så have reageret med vrede for at genfinde mig selv. Ved healingen får jeg en oplevelse af at jeg på en værdig måde ikke behøver at miste mig selv for at komme tilbage til mig selv og at livet ikke behøver at være en kamp.
Jeg er her – og min indre lille pige må også være her – jeg får kontakt til den indre handlingslammelse, der en gang har været.
 

Mine egne kommentarer:
Jeg tror, det er rigtigt, når Anne siger, at vreden binder, og hvis der ikke bliver handlet konstruktivt med den, vil den udstråles som noget negativt både i forhold til Anne selv og til andre mennesker.  Hvis den energi, der er i vreden, bliver brugt til at sætte grænser, vil den ikke være så angstprovokerende og ikke blive siddende i systemet.
Sådan som jeg ser det, er det altid barnet i os, der har denne form for angst. Hvis vi kan bearbejde gamle traumer, ændre gamle handlingsmønstre og roller, vil vi lettere kunne forblive og reagere som voksne.

Ved hjælp af fjernbehandlingen oplever jeg, at det er auraen, der bliver rettet op eller renset for vrede, eller begge dele. Når vreden på moderen bliver ved med at sidde i Annes system, får hun magt over Anne på samme måde, som hende far fik magt over hendes mor. Moderen turde ikke sige fra og give sin vrede udtryk, så Anne lærte ikke som barn, at det var OK at sætte grænser.
I stedet for oplevede hun kun vredens udtryk gennem sin far. Han brugte vold og overgreb, hvilket gav Anne angst og handlingslammelse.

Min egen forståelse af, hvad der sker:

I fjernhealingen registrerer jeg auraen ved hjælp af mit indre blik, jeg ser den som en slags skygge eller en udstråling, der ligger omkring kroppen. Det er lettest for mig at registrere den med lukkede øjne.
I Annes tilfælde bliver auraen forskudt, når hun bliver bange.  Annes primære problem er angst for aggressivitet, både andres og sin egen.  Når hun møder den form, som hun kender fra sin fars vrede, bliver hendes aura forskudt bagud. Dvs. hun mangler beskyttelse på forsiden af kroppen, hvilket gør at hun lettere bliver ”ramt”. Ubevidst prøver hun at beskytte den ”svage part” (som barn sin moder). I dette tilfælde den døde pige.
Man kan sige, at hun i bogstaveligste forstand bliver ude af sig selv, og at healingen gør, at hun kommer tilbage på plads.

Umiddelbart efter healingen, der tager et par minutter, føler Anne sig igen "groundet" og i kontakt med sig selv, og som sidste del af behandlingen, taler vi om, hvordan hun har oplevet sin egen reaktion, og hvordan hun fremover kan håndterer lignende situationer. I den snak er det primært Anne, der fører ordet uden nogen form for forklaringer fra min side. Det giver hende rum til at reflektere og dermed blive i stand til selv at forstå og handle på det, der er nødvendigt for, at hun kan blive helt rask.
Selvforståelse i stedet for selvkritik.
 
Jeg tror, vi kan sammenligne vores krop med en computer, der gør det, den bliver sat til, og auraen som en modtager / sender med forbindelse til vores eget internet.
I det billede får Annes computer en virus, som laver ravage i hele hendes system.
Healingen er at udrense virussen.

I forbindelse med mit daglige arbejde som alternativ behandler støder jeg tit på oplevelser, der tvinger mig til at tænke i nye baner og sætte spørgsmålstegn ved det vedtagne i forhold til sundhed og sygdom. For mig er det et af de virkelig fascinerende aspekter ved at arbejde på netop denne måde, at jeg jævnligt bliver konfronteret med nye måder at se og forholde sig til lidelser og livsbetingelser på. 

Det har været befriende at kunne skrive denne beretning uden at skulle forsvare den eller bevise noget.

Login
< TOP >